Ananas, Gulerod, Rosin og Nøddekage

Denne opskrift er til en usædvanlig gulerodskage. Opskriften er gammel, jeg fik den for mere end 30 år siden da jeg boede i USA

Kagen:

  • 3 Store æg
  • 4,4 dl Sukker
  • 2,5 dl Rapsolie
  • 5 dl Hvedemel
  • 1 tsk. Bagepulver
  • 2 tsk. Natron
  • 2 tsk. Kanel
  • 1 tsk. Stødt koriander
  • 1 tsk. Vanilla
  • 2,5dl Rosiner
  • 5 dl Gulerødder-skrællet og revet fint
  • 2,5dl Valnødder – hakket groft
  • 2,5dl høvlet kokosnød (købe f.eks. i de tyrkiske købmandsforretninger)
  •           Kan du ikke skaffe høvlet kokosnød kan det erstattes med 1dl kokosmel.
  • 1 dåse (nettovægt 220g) knust ananas

Cremen:

  • 1 pakke Philadelphia Cream Cheese (den fede)
  • 125g Usaltet, blødt smør
  • 1 tsk Vanilla
  • 4 dl Flormelis

Hvordan:

Æg og sukker piskes til det er tykt, lyst og fugtigt. Olien tilsættes under piskningen, idet det hældes ned i dejen i ganske tynd stråle.

Mel, bagepulver, natron og krydderier sigtes sammen i en skål. Bland rosiner og valnødder heri.

Hvis du ikke kan finde knust ananas, da brug det i skiver, lad det dryppe godt af og hak det.

Rør melblandingen, gulerødder, ananas og kokos i dejen.

Dejen hældes i en smørsmurt, meldrysset form (20x30cm).

Kagen bages ved 180gr (ikke cirkulation, konventionel ovn) i 60 minutter eller til en tændstik kommer ren ud af kagen. Kagen afkøles helt.

Alle ingredienser til cremen blandes i en skål og piskes til det er let og luftigt og ensartet i konsistensen.

Cremen smøres oven på kagen og den stilles køligt nogle timer.

Du kan også vælge at bage kagen i en stor springform. Når den er bagt og afkølet flækkes kagen på midten og der lægges creme imellem lagene samt uden på. Det ser fint ud til festlige lejligheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.