Surdejshævet toastbrød

Dette er opskriften på et surdejshævet toastbrød. Det er en af de lækreste og mest vellykkede surdejsbrød jeg har bagt. Det er hævet kun på surdej og tager derfor en del tid at lave, da surdej tager tid. Men brødet er virkeligt venteliden værd. Da der er både smør, honning og mælkepulver i dejen bliver krummen dejlig blød. Da det er bagt med surdej holder brødet sig godt i mange dage, hvis det da ikke er spist inden da.

Hele dejen vejer 1320g svarer til 2 små rugbrødsforme.

Ingredienser og metoder:

Ca. 6 timer før laves førlgende:

  1. Levain 200g: 90g vand + 82g hvedemel + 8 g sigtemel + 45g surdej
  2. Kold havregrød: 75 g hvaregryn tilsættes 94g vand
  3. Opblødte hørfrø: 2 spsk gule hørfrø + 75 g vand
  4. Opblødte hele kerner, f.ex 2 spsk perlebyg tilsat 75g kogende vand

Dejen blandes i flere skridt:

  • 200g levain,
  • 300g vand,
  • 522g hvedemel (flere meltyper kan blandes. Jeg har brugt både sigtet ølandhvede og sigtetspelt and durumhvedemel) røres sammen i en røremaskine.

Lad stå -autolyse – i 45minutter (ned til 15 minutter hvis det er meget varmt som i sommeren 2018). tilsæt derefter følgende:

  • 12,5g salt
  • 25g honing
  • 37 g opblødt koldt smør – jeg skraber smørret af en pakke, som kommer direkte ud af fryseren.
  • 15g skummetmælkspulver

Ælt derefter dejen i ca 5 minutter. Jeg bruger min Kenwood røremamsine til dette, da jeg ellers synes det bliver for tungt.

Tilsidst tilsættes de opblødte hørfrø, hele kerne og den kolde havregrød. Ælt dejen til den er ensformig i konsitensen.

Dejen hæver nu på køkkenbordet i 2-3timer. Den strækkes og foldes forsigtigt  1 gang i timen. Derefter sættes den i køleskabet i en overdækket skål og hæver natten over.

Næste morgen hældes dejen forsigtigt ud på en melstrøet bord. Luften i dejen trykkes forsigtigt ud og brødet (brøedene) formes og lægges i brødforme.

Brøedene efterhæver til der er ca 2,5cm tilbage af formen over dejen.

De sættes i en 200gr varm ovn med låg oven på formen og bages 45 minutter ved 180grader.
Brødene vendes forsigtigt ud af formene – pas på de er ret bløde i konsitensen – og de bages endnu 10-15 minutter til alle 4 sider er pæne i kuløren. Inden de tages ud af ovnen slukker du den og åbner lågen på klem mens brødene forbliver derinde. Efter 5 minutter tage brødene ud og sættes på en rist.

Brødene tager ikke skade af en tur i fryseren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *