Fru Gades fødselsdagsboller

Dette er en blød hvedemels bolle med smag af kardemomme, rosiner og sukat. Opskriften er meget gammel. Den stammer fra min mormor, Ellen Stefania Heiberg Gade, der som ung pige var ansat i køkkenet på en herregård, hvor lærte hun at lave rigtigt god mad inden hun blev gift. Gennem min barndom blev disse boller bagt og serveret til alle fødselsdagene. Smag of konsistens af fødselsdagsbollerne og kagemanden ligner hinanden meget og så alligevel ikke helt, kagemanden er lidt blødere i krummen .

Ingredienser til dejen:

  • 3dl Mælk
  • 50g gær
  • 2 Æg
  • 1 spsk Sukker
  • 2 tsk Salt
  • 50g Smør
  • 1 tsk Kardemomme
  • Rosiner
  • Sukat, hakket
  • Ca 750g Hvedemel

Mælken lunes. Øvrige ingredienser skal helst være opvarmet til stuetemperatur.

Alle ingredienser blandes og æltes sammen (dog tilsættes frugten sidst).

Dejen forhæver 30min.

Tænd ovnen ved 200grader (konvektionsovn)

Dejen efterhæver ca. 30 minutter eller til dobbelt størrelse. Bollerne formes, sættes på en bageplade og efterhæver til dobbelt størrelse eller ca 30-40minutter.

Pensles med sammenpisket æg og bages i 15minutter til de er gyldne og lækre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *