Sticky Buns

Dette er en opskrift jeg fik da jeg som ung boede i USA.

  • 50g Gær
  • 1,5dl vand
  • 1 drys sukker

Blandes og står til det bobler godt. Er meget aktiv gær er vigtig for denne opskrift.

  • 275ml Mælk
  • 65g Smeltet smør
  • 1,5dl Sukker

Blandes og afkøles. Den boblende gær tilsættes. Desuden tilsættes

  • 2 Æggeblommer
  • 1/4tsk Fint salt
  • 1 tsk Revet citronskal
  • 8 1/4 dl hvedemel (bør sigtes inden melet afmåles)

Melet tilsættes sidst og dejen æltes færdig.  Dejen forhæver i 45minutter.

Nu laves sirupssovsen:

  • 1,5dl Vand
  • 4,4dl Mørk Farin
  • 65g Smør

Blandes i en gryde og koges til det har konsistens af sirup. Afkøles.

Dejen slås ned, æltes og rulles derefter ud til et rektangel. Dejen skal være ca 5mm tyk.

Dejen pensles/drysses med

  • 60g Smeltet smør
  • Halvdelen af “siruppen”
  • 1,5dl Rosiner
  • 0,5dl Sukker

Nu rulles dejen til en pølse som er ca 6cm i diameter.

Rullen skæres  i 2,5cm tykke skriver.

En springform smøres. Den anden halvdel af “siruppen” hældes i formen sammen med

  • 1,5dl Hakkede valnødder

Læg sneglene oven på. Efterhæver i 25minutter eller til dobbelt størrelse.

Tænd ovnen på 180grader mens dejen efterhæver.

Bollerne bages i 30minutter

Tages varme ud af formen. Serveres lune eller kolde