Fiskelasagne er en gudespise og en rigtigt god måde at spise fisk på. Er du ked at fiskeben, er der ingen i denne ret da benene fjernes inden fisken lægges ned i retten. En fiskelasagne er lettere at lave end en kød eller grønsagslasagne da man ikke skal lave 2 sovse (både bechamel og tomat). Jeg har ikke tomat i min fiskelasagne, da tomatsmagen er så kraftig at den helt overdøver fiskesmagen. Jeg lavede en tomatsauce som tilbehør til retten da jeg serverede den i går, men der var ingen som ville spise den fine hvid/grønne fiskelasagne med tomatsaucen til.
Denne portion giver dig mad nok til 10 personer.
INGREDIENSER
Fiskekødet: Fiskearterne kan varieres efter ønske. Der skal også tilsættes muslinger og andre skaldyr:
- ca 600g torskefilet
- ca 600g laksefilet (bed slagteren om at få halestykkerne, så kan du få en billigere pris)
- 1L fiskefond (se senere)
- 15 tigerrejer, rå og pillede
Til bechmelsaucen
- 100g smør
- 1 stort bananskalotteløg, fint hakket
- 1 lille hvidløg, fint hakket
- 100g hvedemel
- 200ml hvidvin
- 1000ml væske (enten 800ml fiskefond + 200ml piskefløde eller 1000ml sødmælk)
- salt, hvid peber, muskatnød
- Skal af en økologisk citron
Til Lasagnen:
- Lasagneplader (jeg brugte almindelige hvide, fuldkornslasagneplader er sundere)
- 250g frossen hakket spinat
- 500g 1,5% hytteret
TILBEREDNING:
Fiskefond: Enten køber man en hurtig fiskefond som bouillonterninger eller lignende. Eller også koges fiske ben og andet fiskeaffald af. Jeg fjernede skindet fra laksen og kogte det med vand, salt og peber, siede suppen og brugte den samman med noget mælk, da den lille mængde lakseskind jeg havde ikke var nok til 800ml suppe. man kan enten spørge fiskemanden om han har noget fiskeaffald man må få ellers kan man med fordel købe lidt muslinger svitse af sammen med lidt løg og hvidløg og koge suppen bag efter (det er bare en værre arbejde at gøre muslinger rene…)
Bechamelsaucen laves som en opbagt sauce:
- Smøret smeltes i en gryde, det må ikke blive brunt, så misfarves hele lasagnen, som helst skal være hvid da det er en fiskelasagne.
- Løg og hvidløg steges ved lav varme til de er gennemsigtige
- Tilsæt hvedemel og kog videre mens der røres grundigt at alt har en konsistens
- Tilsæt hvidvinen 100 ml ad gangen, rør det ind i saucen mens der koges på den. Du må ikke gå videre føre konsistensen igen er helt jævn.
- Tilsæt derefter 75-100 ml ad gangen af mælk eller fiskefond/piskeføde til væsken er brugt og du har en tyk hvis sauce. Smag til med salt, hvid peber og frisk revet muskatnød
- Tilsæt fint revet skal af citronen
- Stil saucen til side til resten er klar
Spinatfyld:
- Den frosne spinat skal tøes op
- Extra vand knuges ud af den og kasseres
- Bland spinat og hytteret
- Smag til med salt og peber
Fisken skæres i ca 1cm tynd skiver.
Samling af lasagnen:
- Et stor fad (20 x 30 cm) smøres med smør, så lasagnepladerne ikke sætter sig fast.
- Et lag lasagneplade – pasta- lægges i bunden.
- Et lag fisk blandet laks og torsk
- Et lag varm Bechamelsauce
- Et lag pasta
- Et lag fisk
- Et lag Spinatfuld der lægges enkelt små skefulde bechamelsauce på her (hvis du altså ikke ender med at have for lidt til det øverste læg
- Et laf pasta
- Et lag fisk og rejerne
- Til sidst resten af den varme bechamel sauce.
Lasagnefadet dækkes med aluminiumsfolie og sætte i en 180 grader ovn. Bages i ca 30 minutter hvorefter foliet fjernes og lasagnen drysses med revet ost Gruyere, Emmentaler eller Cheddar. Lad den bage i endnu 30 minutter. Den er færdig når væsken i siden koger og du kan stikke en nål igennem lasagnepladerne uden besvær. Hvis ikke den bliver en smule brun på tope hvæves temperaturn i ovnen til 200 grader det sidste 15 minutter.
Jeg serverede min fiskelagne med fiskbagt surdejsbrød og en salat lavet af spidskål, hjertesalat og agurk.